Engledyr

Billedet tv.: Dr. Mikao Usui Sensei, som grundlagde Reiki-healingen, som vi kender den i dag.

Usui Reiki

Reiki med fokus på mennesker.

I Sverige giver Reiki ret til registrering som terapi til raske mennesker. Også Reikiuddannelse taget ved fjern-initiering.

Hvis du kunne tænke dig at blive Reiki-healer, og det passer dig bedst at lære Reiki i dit eget tempo og til en kursusafgift, som er særdeles rimelig, er Engledyrs Reiki-kurser noget for dig.

Jeg tilbyder Reiki fra begynderniveau til Mesterniveau. Det er i alt tre selvstændige kurser; allerede efter det første kursus kan du begynde at heale dig selv og andre mennesker, dyr, planter sten og naturen.

 

Om Reiki-graderne

Ved Reiki I/Shoden bliver du allerede en kraftfuld healer, der kan formidle Reiki til dig selv og  til klienter. Du bliver initieret med alle fire traditionelle Reiki-symboler og får ét af dem aktiveret i dine hænders chakra. Det er kraftsymbolet, som du kan bruge til at forstærke og fokusere Reiki og heale alt i den fysiske verden.

Ved Reiki II/Okuden bliver du igen initieret med alle Reikis symboler, og du får yderligere to af disse aktiveret i dine hænders chakra. Det er symbolet for det mentale/det psykiske og for balance mellem hjernens to halvdele og kroppens energipoler. Symbolet er meget effektivt ved alle ubalancer i sindet. Desuden styrker det hukommelsen. Det andet symbol forener dig med den Uendelige Hellige Kilde; du lærer at heale på tværs af tid og rum, sådan at ubalancer i både dit og klienters nuværende og tidligere liv kan forløses. Du lærer fjernhealing, og du lærer at rense rum og huse. 

Reiki III/Shinpiden er Mestergraden. Du skal fokusere på meditation, åndedrætsteknikker, øve dig på Reikis fem veje til lykke, og du lærer at give Reiki videre til andre: i initieringer, hvor din reikielev er til stede foran dig. Og i initieringer over afstand. Der er ingen forskel i kvaliteten af de to.

 

PRISER:

Reiki I/Shoden koster 300 kr.

Reiki II/Okuden koster 400 kr.*

Mestergraden/Shinpiden koster 400 kr.**

_____________________________

Reiki I + II, når de købes samlet: 600 kr.

Reiki I, Reiki II og Mestergraden, når de købes samlet: 900 kr.

___________________________________________

*Hvis du har Reiki I fra en anden Reikimester, kan du sagtens blive initieret til Reiki II hos mig.

**Hvis du har Reiki I og Reiki II fra en anden Reikimester, kan du sagtens blive initieret til Mestergraden hos mig.

 

Hvad er Reiki - Lidt om Reikis historie

Reiki-healing bygger på brugen af symboler og håndspålæggelse; enten dirkete eller ved fjernhealing, hvor man sætter sig i forbindelse med dyret og forestiller sig og mærker efter, hvor man  rører på dyret krop og mærker energien. Symbolernes hjælper med at koncentrere og fokusere den healende energi, men har ingen kraft i sig selv. Der er mange uenigheder om Reikis præcise oprindelse, men det synes klart, at det var japaneren Mikao Usui Sensei (Sensei er respektfuld tiltale), der gennem søgen i buddhistiske skrifter, meditation og afsondrethed nåede Oplysningen om Reikis symboler og brugen af dem. Fra Reiki i tiden lige før Anden Verdenskrig blev introduceret i Vesten, er historien noget broget; der er således delte meninger om, hvorvidt symbolerne er både hemmelige og hellige - eller udelukkende hellige; jeg hælder til, at symbolerne er hellige, men ikke hemmelige. Det som Reiki-mesteren gennem initieringer gør, er at lægge symboler ind i dit energilegeme/din aura. Symbolerne virker som kraftcentre, der hælper til med at koncentrere og fokusere den healende energi, som du kanaliserer. En energi som hele tiden har tilhørt dig.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk