Gratis Kursus i Reiki, Reikihealer, Reiki for dyr, Reiki Healer, Reikikursus, Lær Reiki

Engledyr

Gratis kursus i Reiki - Reiki for dyr og mennesker

Hvad er Reiki: Reiki betyder flere ting, men oversættes ofte som "Universel Livsenergi" eller "Universel Sjæleenergi".

I Vesten forbinder vi ordet Reiki med det system for healing, som Dr. Mikao Usui udviklede i begyndelsen af 1920´erne i Japan. Systemet bygger på en enkel og spirituel (ikke-religiøs) praksis og på formidling af Reiki til andre, dvs. healing.

I healingen bruges tre symboler til at fokusere Reikis energi. Symbolerne er ikke mystiske, magiske eller hemmelige. De er hellige og fokuserer Reikis energi meget kraftfuldt.

For at kunne heale andre - altså formidle/kanalisere Reiki - skal man bringes i samklang med Reiki som et instrument, der bliver stemt. Det kaldes på dansk en initiering (som betyder, at man bliver indført i noget). På engelsk kalder man det ofte "attunement", som netop betyder, at man bliver bragt i samklang med noget.

Lær Reiki ved at læse min manual ("kursusbog") - og bliv initieret af mig over afstand. Nogle af de dygtigste Reikimestre i verden initierer over afstand (mange skeptikere af fjernmetoden begyndte selv at initiere over afstand under corona-epidemien). Energi kender ikke til tid og rum.

Hvorfor et gratis kursus: I september 1923 udbrød et stort jordskælv i og omkring Tokyo i Japan. Dr. Mikao Usui, som er grundlæggeren af Reiki-systemet for healing, hjalp ofrene - og han initierede mange hjælpere helt gratis til Reiki, så endnu flere kunne heale ofrene for den store katastrofe, hvor store bydele blev brændt ned.

SÅ: Man må og kan (og bør) i krisetider brede Reiki ud så meget, som muligt. Og gratis. Verden er lige nu i en af de største kriser i nyere tid: klimamæssigt, miljømæssigt, dyrerettigheds-mæssigt, socialt, økonomisk, politisk ... Listen er ulykkeligvis lang. Men DU kan hjælpe. Du kan blive Reiki-healer.

Hvordan foregår kursetSend mig en besked HER om, at du vil tilmelde dig det gratis Reikikursus. Herefter får du manualen, som du skal læse. Manualen er for både Reiki I (Den Første Lære) og for Reiki II (Den Indre Lære). Det er de to trin, der gør, at man kan arbejde med Reiki som healing fuldt ud. Når du har læst manualen frem til den side, hvor der står, at du skal kontakte mig for initiering til Reiki I, skriver du til mig HER - og så aftaler vi tidspunkt. Når du har læst hele manualen færdig, kontakter du mig igen for initiering til Reiki II.

Du skal sætte mindst 20 minutter af til initieringen. Efter den sidste initiering får du ét samlet digitalt pdf-bevis på, at du har gennemført kurset i "Reiki I og Reiki II for selvhjælp". Dette gratis kursus er formelt ikke et "professionelt" kursus, da jeg ikke tilbyder vejledning undervejs, men i øvrigt er du fuldt ud som enhver anden Reiki-healer, der har taget et omfattende fjernkursus eller taget kurser hos en Reikimester, hvor du var fysisk til stede.

Jeg råder dig til at læse kurset sammen med mindst en anden, så I kan have en studiegruppe, da jeg, som nævnt, ikke tilbyder vejledning undervejs. Så se bort fra alt i manualen, der står om vejledning! Men du får initiering til Reiki I og til Reiki II af mig - helt som ved et almindeligt Reikikursus.

VIGTIGT: Det er meget vigtigt, at du er indstillet på, at det er et 100% selvstudie (som du kan studere alene eller sammen med en studiegruppe). Og det er meget, meget vigtigt, at du læser al informationen på denne side grundigt - ligesom at du læser manualen meget grundigt. Jeg har simpelthen ikke mulighed for at yde vejledning i et gratis kursus. Hvis man har udgangspunkt i Lys, Kærlighed og Healing, og hvis man aldrig diagnosticerer eller påstår, at man behandler og helbreder, kan man ikke gøre noget forkert med Reiki!

Masser af Lys til dig! David Læby * Medlem af Reiki Healing Association * Reiki I, Reiki II og Reikimaster, The Reiki Academy ved HayHouse-forfatter Torsten A. Lange * Reiki I og Reiki II, Hanne Fritzbøger (Danmark) * Reikimester, Sonja Lindlöf (Sverige). * Reiki ScienceTM Practitioner. Uddannelse v. Torsten A. Lange med oprindelige Reiki-teknikker og udgangspunkt i Torstens videnskabeligt dokumenterede forsøg med hvert af Reikisymbolernes energifrekvens * Reiki for dyr/Reikimester (Animal Reiki Master Teacher, ARMT), Harriette-Rose Malone og Molly Malone * Reiki Master/Reiki Teacher (RMT), Garry Malone og Adele Malone.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk