Engledyr

Hvad er Healing?

Kort sagt er Healing en afbalancering af den livsenergi, som omgiver os og trænger gennem os som et felt, der skaber elektricitet og magnetisme. Tænk på, at man diagnosticerer på alverdens sygehuse med elektrisk hjertediagram (EKG) og MR-skanner (magnet-resonans). Så lægevidenskaben benytter sig faktisk af, at vi er energi-væsener.

Livsenergien kan komme ind i i et kaotisk mønster. Det skaber ubalance og sygdom i krop og sjæl. Forskellige metoder, der oftest er brugt i tusindvis af år, kan hjælpe med at genskabe et harmonisk mønster for livsenergien. Det kan ske både, når healeren har hænderne direkte på klienten, har hænderne nogle centimeter over klientens krop - eller når healeren er få eller mange tusind kilometer væk. Al energi i Universet er forbundet. Det faktum har man længe opereret med i kvantefysikken.

Reiki og Scalar Wave-healing

Afbalancerer direkte på kropsområder, på organer og på kroppens forholdsvis store energicentre, som hedder chakraer.

Akupressur

Afbalancerer kroppens mindre energicentre, som er akupressur-punkter/akupunktur-punkter. De er mere specifikke end chakraerne, men man kan ikke på forhånd sige, at afbalancering på dem er den bedste løsning. Akupressur-punkterne er knyttet til kroppens meridianbaner.

Kraniosakralterapi

Afbalancerer livenergien gennem en særlig rytme, som man kan betragte som et tidevand, der strømmer fra kraniet og ned gennem rygsøjlen. Kraniosakralterapi forløser bl.a. energien gennem kroppens bindevæv, hvor meridianbanerne befinder sig. For mere end 6000 år siden fandt man i Kina ud af, at hjernen "svømmer i et hav" - det er rytmen og tidevandet i det "hav", man blandt andet arbejder med i kraniosakralterapi.

Kinesiologi

Benytter sig bl.a. af teknikker fra akupressur og tester kroppens livsenergi i forhold til f.eks. kost, kosttilskud og blomstermedicin. Jeg tester kun for fødevarer og kosttilskud, der er fremstillet til den specifikke dyreart og ikke er forbeholdt forhandling hos dyrlæger.

Krystalhealing

Krystaller har et meget konstant afbalancerende energimønster, som kraftfuldt trænger gennem det kaotiske energimønster, der skaber udfordringer i krop og sjæl. Desuden forløser krystaller også de følelser, som i første omgang har skabt kaos i energien.

Fjernhealing

 Jeg har taget uddannelse inden for al det ovenstående - og jeg har lært de teknikker, der knytter sig fjernhealing af dem alle. Dyr har det oftest bedst og mest afslappet med at være i deres hjem og blive healet på afstand.

 

Akupressur-punkter. Fra min bog Hundens Helse

Akupressur-punkter. Fra min bog Hundens Helse

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk